Handelsbetingelser
Disse vilkår gælder for abonnement på BizBoard, der leveres af 3D Nordic ApS, CVR 38471767, Danmark.
1. Aftalen
Aftalen indgås mellem kunden (virksomheden) og BizBoard ved oprettelse af abonnement. Kunden er ansvarlig for, at de personer, der gives adgang, anvender tjenesten i overensstemmelse med disse vilkår.
2. Abonnement og betaling
- Abonnementet faktureres forud for 12 måneder ad gangen (årsfakturering).
- Alle priser er ekskl. moms og angivet i danske kroner.
- Betalingsbetingelser er netto 8 dage, medmindre andet er aftalt skriftligt.
- Ved manglende betaling kan adgangen suspenderes efter skriftlig rykker. Data slettes ikke som følge af suspension alene.
Se aktuelle priser på prissiden.
3. Opsigelse
Abonnementet kan opsiges med 30 dages varsel til udløb af den igangværende faktureringsperiode. Der er ingen bindingsperiode ud over den forudbetalte periode. Forudbetalt beløb for den igangværende periode refunderes ikke.
4. Prisændringer
Priser kan reguleres med 60 dages skriftligt varsel og får virkning fra næste faktureringsperiode. Accepterer kunden ikke reguleringen, kan abonnementet opsiges til udløb af den igangværende periode.
5. Kundens data og ejerskab
Kunden ejer alle data, der lægges ind i tjenesten. BizBoard erhverver ingen rettigheder til kundens indhold og anvender det udelukkende til at levere tjenesten.
Ved ophør kan kunden i 14 dage eksportere sine data. Herefter slettes data permanent, medmindre andet aftales skriftligt eller lovgivning kræver fortsat opbevaring.
6. Driftssikkerhed
Vi tilstræber høj oppetid, men tjenesten leveres uden garanti for uafbrudt drift. Planlagt vedligehold varsles, hvor det er praktisk muligt, og placeres uden for normal arbejdstid, når det kan lade sig gøre.
7. Ansvarsbegrænsning
BizBoards samlede erstatningsansvar er begrænset til det beløb, kunden har betalt for abonnementet i de seneste 12 måneder forud for det ansvarspådragende forhold.
BizBoard er ikke ansvarlig for indirekte tab, herunder driftstab, tabt avance, tab af data eller tab som følge af tredjepartstjenester og integrationer.
8. Fortrolighed og databehandling
Parterne behandler oplysninger om hinandens forhold fortroligt. Behandling af personoplysninger sker efter vores privatlivspolitik og en indgået databehandleraftale.
9. Ændring af vilkår
Vilkårene kan ændres med 30 dages varsel. Væsentlige ændringer meddeles pr. e-mail til den registrerede kontaktperson.
10. Lovvalg og værneting
Aftalen er underlagt dansk ret. Tvister afgøres ved Retten i Aalborg som første instans.
11. Kontakt
Spørgsmål til vilkårene sendes til hello@bizboard.dk.